

Tidlig indsats: 0-6 år
Synssansen er et af barnets vigtigste kilder til information og en vigtig drivkraft for barnets udforskning af verden gennem samspil, leg og bevægelse.
Synssansen er et af barnets vigtigste kilder til information og en vigtig drivkraft for barnets udforskning af verden gennem samspil, leg og bevægelse. Børn med nedsat syn eller blindhed har derfor en række anderledes betingelser for deres motoriske, sociale og personlige udvikling. En tidlig indsats er vigtig for at give barnet de bedste forudsætninger muligt, for at lykkes med deres liv.
Ofte stillede spørgsmål
Synssansen er et af barnets vigtigste kilder til information og en vigtig drivkraft for barnets udforskning af verden gennem samspil, leg og bevægelse. Børn med nedsat syn eller blindhed har derfor en række anderledes betingelser for deres motoriske, sociale og personlige udvikling.
I den tidlige indsats har synskonsulenten fokus på at rådgive og støtte forældre i deres samvær med barnet. Synskonsulenten kan formidle viden om betydningen af barnets øjensygdom og give konkrete forslag til stimulering af barnets syn og udvikling.
Synskonsulenten samarbejder med barnets sundhedsplejerske, dagpleje/daginstitution så barnets omgivelser og hverdag tilrettelægges med indsigt i barnets synsfunktion.
Der er fokus på pædagogisk udviklingsstøttende tiltag, der kan kompensere for den nedsatte eller manglende synsfunktion og øge barnets mulighed for aktiv deltagelse og sociale inklusion.
Synskonsulenten er særligt opmærksom på at sikre barnet en god opstart og overgang mellem dagtilbud og skole.
Når et nyt barn tilmeldes synsregisteret, modtager synskonsulenten automatisk besked, og vil rette henvendelse til barnets forældre for at aftale et hjemmebesøg. Typisk har synskonsulenten indhentet oplysninger fra barnets øjenlæge og kan være behjælpelig med at oversætte disse til et forståeligt sprog.
Vejledningen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og familiens behov.
Første kontakt og opstart tages senest én måned efter at barnet er tilmeldt Synsregistret. Når et barn tilmeldes Synsregisteret, modtager synskonsulenten automatisk besked.
Hvad sker der?
- Synskonsulenten kontakter forældrene for at aftale et første hjemmebesøg.
- Indhenter og gennemgår oplysninger fra øjenlæge og evt. andre fagpersoner.
- Oversætter øjenlægefaglige oplysninger til et forståeligt sprog for familien.
Udredning og vejledning som danner fundamentet for den videre indsats.
Der laves løbende udredning, som følger barnets udvikling. Der er fokus på barnets funktionelle syn, hvad barnet ser, og hvordan det bruger synet. Således relateres udredningen til barnets udvikling, trivsel og behov. Der vil blive givet enkel rådgivning og vejledning om indretning, belysning og miljø. Eventuelt forslag til aktiviteter og legetøj, der kan stimulere syn, motorik og sanser. Eventuelt aftale om introduktion og afprøvning af hjælpemidler. Afslutningsvis aftales hvornår man mødes igen.
Varighed: 1 time
Løbende vejledning og opfølgning efter behov og aftale
1-2 gange årligt eller efter behov
Efter 1. besøg vil der efter aftale foregår opfølgning enten hjemme, i daginstitutionen eller on-line.
Synskonsulenten taler med forældrene og eventuelt andre voksne til barnet om hvordan det går. Ved at komme omkring følgende:
- Opfølgning på barnets synsfunktion og udvikling.
- Eventuelt justering af strategier og pædagogiske tiltag.
- Eventuelt introduktion og afprøvning af (nye) hjælpemidler.
- Rådgivning om hverdagsmestring og nye udviklingsbehov.
- Samarbejde med dagtilbud, skole eller døgntilbud.
Ved komplekse behov vil der være et tværfagligt samarbejde og der kan være behov for et fælles møde.
Møder med synskonsulenten og/eller andet fagpersonale: 1 time
Tværfaglige forløb og henvisning (løbende og efter behov)
Synskonsulenten kan henvise til kurser eller udredningsforløb på Synscenter Refsnæs, som er det nationale videnscenter for børn med synsnedsættelse.
Det sker efter behov, f.eks. ved ændringer i synsfunktionen, behov for specialiseret udredning eller overgang til skole.
Når et nyt barn bliver registreret i Synsregisteret, vil vi automatisk blive orienteret. Vi vi herefter sørge for at tage kontakt til jer, med henblik på at aftale et opstartsmøde.
I er til hver en tid velkomne til at henvende jer, hvis I har spørgsmål.
Du kan kontakte CSV Kommunikation & Teknologi på tlf.: 76 81 55 50 mandag - torsdag kl 8.30 - 15.00 og fredag kl. 8.30 - 14.00
Du kan også kontakte os på skrift. Se hvordan du sender sikkert post til CSV ved at klikke her.
